Når livet er trist og ensomt og gråt
Når mørket kommer og tar dig
Så husk på den gave du har fået
Vi er her, min ven! Vi har dig!
Du går aldrig alene i natten
Selv om vejen er mørk og smal
Det er flere end dig her i natten
Her i dybet af skyggernes dal
Du er fremme ved målet,
For nu er det jul igen!
Sådan lyder en af sangene i julekalenderen om det magiske cirkusteater.
Ordene rummer noget af det centrale, som både den og andre julekalendere rummer:
For det første, at vi ikke er alene. Og for det andet, at der er et håb i mørket.
Ja, der er et håb i kaos.
Dét har vi altid brug for at høre. Men for mig kan det i år være endnu vigtigere.
Som illustration ville jeg have fundet en af de kaos-tegninger med masser af streger. Hvori man f.eks. vil kunne finde en stjerne eller et hjerte.
Det lykkedes ikke, så I må tænke jer til den.
Sådan en, som man kan sidde med i så lang tid, at ikke kun flødeskummet er smeltet i kakaoen men er blevet lidt stift igen, da kakaoen er blevet helt koldt.
Når man så er klar til at krølle papiret sammen for irriteret at ville smide den efter katten. For, der er altså bare ikke nogen stjerne! Der er en fejl i min, eller også lyver folk.
Ja, så kommer der en og peger på netop den streg, som åbner for at se stjernen. Pludselig er der håb, og så dukker hjertet sikkert også op.
I julekalenderne er det ofte børn, der peger på håbet eller holder fast ved, at det gode kan ske. Ofte skal de også gøre noget, for at dæmpe kaos.
Og her er der forskel på at være en nisse – selvom man skulle vælge at blive en kærlighedsnisse, som gerne vil hjælpe de unge til at se og sige det, som alle andre har set længe. Selv med de bedste ambitioner, er man ikke nødvendigvis til hjælp med sine ideer – som med pigen i den med skoven.
Anderledes er det, hvis man er valgt af skoven til at være den nye vogter.
For, kaos og ondskab er ikke sådan lige til at fikse. En sandhed, som virkelighedens verden også har sine fortællinger om!
Men, vi kan vælge det godt – og, det gør vi også oftest. Måske skal vi bare lige have det udpeget - alt det, som oftest virker naturligt som, når vi lige giver en hjælpende hånd med eller giver et smil.
Dét er jo et modsvar til kaos og ondskab.
Jeg tænker disse ting som et stærkt håbstegn – noget, der kan pege på stregen i kaos, så vi pludselig kan se alt det gode og glædelige.
Min tanke her er at tale om fred og glæde, og lidt om at være ubekymret. Julen må godt være en pause – eller måske netop et håbstegn.
For mig kan kaos komme af den erkendelse, at alle ikke bare ønsker fred og glæde – eller, hvordan man nu skal forholde sig til Ukraine, Mellemøsten, Armenierne eller skyderierne i Sverige.
Det kan også komme af, at udfordringer i det nære. For sognet blev min kollega Bente blev ramt før påske og vi må vente godt ind i det nye år på en afklaring. Det er meget trist for hende, men har også haft betydning for os andre. Gode vikarer er ikke det samme – og slet ikke, når vi nu skal til at forme et helt nyt sogn bestående af Søndermarken og Løget.
Også andre har været ramt, så andre bliver belastet.
Når jeg nævner dette, er det ikke for at gøre os til noget særligt med som et eksempel. Jeg oplever, at sådan er det mange steder med manglende kræfter.
Når jeg så tænker efter, har der også været megen hjælp og omsorg i den presset tid. Og ja, det har ikke kun været små glimt men nærmest et helt grundlæggende fællesskab.
Sådan for os og sådan forhåbentlige også for andre.
Altså, for at tage tegningen igen, at glæden ikke bare er en stjerne gemt i kaos men, at langt de fleste streger viser sig at være stjerner og hjerter.
I forhold til noget, som også kan give kaos, så har jeg glædet mig over, at der nu er mange stemmer, der taler imod idealet om at være perfekt og fejlfri.
Jeg husker f.eks. prins Christians tale ved sin 18-års fødselsdag; Han vil naturligvis gerne være den bedste tronarving, men vil med sikkerhed også lave fejl. For, ingen er uden fejl – og det ville heller ikke være godt.
Han lagde vægt på, at det ikke handler om perfektion men om dedikation.
Han talte også om, at det ikke er vigtigt at være den bedste. Det kan alle jo ikke være, men alle kan noget andet.
Og særligt talte han om at være sig selv. For, det kan man vel, som det eneste.
Nå ja, og så de skønne ord om, at myndig bliver man på en dag. Voksen bliver man hen ad vejen.
De ord ramte også mig. For, mon ikke vi alle trods alder stadig bliver voksen hen ad vejen.
Der var også Frederik faderlige tale; det barn, du var, vil altid forblive en del af dig.
Jeg er sikker på, at han talte af erfaring. Vi er alle også et barn inden i (som nogle skolebørn fortalte mig på juleløbet, hvor jeg var den skrækkelige kong Herodes, der ikke kunne li børn: Du har også været et barn engang). Men vi er ikke kun et barn.
Måske lige undtagen overfor Gud, hvor vi altid vil være og forblive et barn.
Men dog også et barn med voksne opgaver overfor hinanden.
Ind i dette taler julens fortælling for mig klart; at vi fejrer et lille barn, der fødes et fremmed sted og bliver flygtning de første år.
Der er ingen magt i sådan en fortælling – andet end, hvad et spædbarn ofte har over de voksnes, når kærligheden er på spil.
Alligevel fejrer vi denne fødsel i julen som repræsentant for den almægtige Gud.
Mange af os kan tage magten og bruge den til egen vinding og til smerte for andre.
Julens budskab og dermed Guds budskab er, at sådan skal det ikke være. Magt har vi kun til låns, og opgaven er, at bruge magten til bedste for andre, for samfundet, for flest mulige.
For mig er julen dermed både en vejledning og en håbs fortælling.
Måske kan denne kendte julefortælling om barnet og kærlighedens tilsynekomst være den streg, der åbner for at se hele stjernen – hele livet som noget, der ikke kun er kaos men fyldt af nærvær og glæde.
Som sangen i julekalenderen, så går vi aldrig alene hverken i mørket eller i livet.
Vi er rummet af den kærlighed, som andre har til os. Den kærlighed, som jeg tror, vi får givet af Gud til deling.
Eller, som jeg har digtet i den salme, I nu (for nogle måske igen) bliver udsat for:
Vi tænder et lys, når aftnen er mørk,
og vinterens dage er korte.
Vi tænder et håb, når vi bringer lys
til dem, der må sidde i mørke.
For julen er håbet, der fødtes engang.
Ja, julen er hjerter, og julen er sang.
Julen er glæde, og julen er fest -
Hjerternes fest.
Amen og glædelig jul!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar