Er du klar?
Ja, det er vel for tidligt at spørge om i forhold til jul og gaver. Men december har også sine traditioner.
Måske skal man til julefrokost, og så skal man være klar i tøjet.
Måske er der noget i familien, hvor man – som reklamen for Imerco, skal være klar også med at have købt gave.
Ofte, når vi skal være klar, er det i forhold til nogle gode ting.
Vi spørger jo ikke, om man er klar til en ensom jul.
Nogle gange kan man godt gøre sig klar til en operation eller en tandbehandling. Ikke rare ting – men forhåbentlig rart og godt bagefter.
Også kun få får spurgt, om man er klar til at dø. Dét kunne måske godt være relevant. Men så spørger vi nok på en anden måde som; Har du tænkt på, at du kan dø af det? Eller: Når jeg dør, så skal du ikke være alt for ked af det.
Andre ting kan man være klar til i lang tid. I min alder kan det være pension og tid til andet. Det kan også være håndboldspilleren, der drømmer om at komme til VM slutrunde.
Her i advent skal gøre vi os klar til at fejre julen. Og disse søndage får vi forskellige vinkler på at vente. I dag hører vi om 10 brudepiger, som venter på brudgommen.
I vores tid er det anderledes. Ofte i ganske god tid får vi en invitation med tid og sted, hvor man skal møde op. Her hører vi, at pigerne står på brudgommens vej for så at følges med han resten af vejen til fest.
Nogle kommer med, og nogle var ikke klar.
Lidt udfordrende for os i vores kristne tankegang er, at de ikke også kommer ind.
Den Gud, som Jesus fortæller om, vil da aldrig siger, at han ikke kender os – eller?
En interessant vinkel kunne være, hvorfor pigerne kaldes tåbelige.
Var det nu fordi, de ikke havde taget olie nok med til deres lamper?
Eller, kunne det være deres valg; at de løb hen for at købe olie og derfor var væk?
Altså, at de troede, de skulle klare sig selv – eller, at det var tændte lamper, som var vigtig for at kunne tage imod brudgommen, og ikke dem.
Når vi kender hele fortællingen om Jesus – den, som vi her i advent forbereder os på at høre endnu engang fra jul over påske og til himmelfart.
Så afviser Jesus aldrig de svage eller dem, der ikke selv kan magte livet.
Så, det tåbelige var måske, at de ikke troede sig noget værd uden at kunne fremvise noget – symboliseret ved en tændt lampe.
At de så bliver afvist som ukendte, er næste udfordring. Men måske kan vi trække vores virkelighed ind – og i et eksempel kan jeg godt se begge vinkler.
Lad os tænke, at der er kommet nye folk ind på vejen. Vi har ikke rigtig mødt dem, men fik en kort snak over hækken. Der aftaltes, at de skulle komme over til kaffe lørdag eftermiddag – præcis tid blev ikke aftalt.
For at være sikker, brygges kaffen i god tid. Man får lige en kop eller to inden, konen opdager, at kagen i køleskabet er væk. Den var ellers klar allerede fredag – men mon ikke børnene har taget den som natmad, da de kom hjem. Så ud ad døren med hende på vej til bageren.
Da manden tager det sidste kaffe og vil sætte mere på, er der ikke flere bønner. Så ud ad døren med ham hen til 365.
Da så naboerne banker på, er der ingen hjemme. De venter lidt, og går så igen.
Mon ikke hellere de ville være taget i mod og fået lidt hyggesnak end at kage og kaffe er på vej?
Nå ja, da man så senere møder dem i gågaden, kan man godt prøve at hilse med et lille nik. For ingen af dem kender jo hinanden sådan rigtig – og måske er man ikke sikker på, at det nu også er naboerne.
Og de nye naboer kan godt være lidt reserveret – måske endda afvisende overfor sådanne mærkelige folk, der ikke engang er hjemme, når de inviterer.
Måske er det lidt for tænkt – eller i det mindste, må man håbe, at sådanne naboer får et godt grin over det på et senere tidspunkt.
Jeg kan også tage et eksempel fra vores juleaften fejring.
I vittighedstegningerne ser man – eller så man tidligere, at manden havde glemt alt om at købe en gave til sin kone. Og så står han ved lukketid i butikken, hvor en venlig ekspedient finder det perfekte undertøj, nattøj eller måske parfume; det, som alle kvinder jo altid ønsker sig mest – eller…
Min erfaring er, at en personlig gave er bedre. Men nu er jeg og dem, jeg kender, måske bare godt gift 😊
Det er dog altid rart at have en gave at lægge under træet. Men hvad, hvis man ikke når at få gaven? Den valgte gave kan jo være væk i pakkeposten.
Ja, så bliver det jul alligevel. Og glæden er, at man er sammen om træet og måske ikke mindst lige så vigtigt ved aftensbordet.
Det vil for langt de fleste være størst glæde at være sammen juleaften end f.eks. at vide, ens elskede farer rundt i landet for at finde en åben butik, hvor den rigtige gave stadig kan købes.
Det er jo samværet og ikke gaven, der betyder noget. Og for gaven er det oftest mere tanken end indholdet, der betyder noget.
Så altså med vores egen tilgang og, hvad vi hører om Jesus, er tilstedeværelsen vigtigst.
Mon så ikke også for brudepigerne; at de med et nærværende smil ville kunne komme med til festen. Altså, at de ville blive set som det lys, de var i sig selv – trods fejl og mangler.
Her i adventstiden er det for mig i det mindste en god tanke. For, vil dét gælde brudepigerne, så vil det også gælde mig.
Her tillader jeg mig at tage de særlige briller, som jeg mener, al bibeltekst skal læses igennem. Nemlig det, vi kalder ’den lille bibel’; at Gud elsker os så meget, at han gav os sig selv i Jesus Kristus. Og, at Han ikke kom for at dømme, men for at frelse.
Et nytår må gerne blive fyldt på med håb og ikke med angst. Et håb, som vi til tider skal hjælpes med at give hinanden som en mulighed. For ja, håbet skal vi selv have – men vi kan ikke selv skabe den. Sådan, som vi skal synge i den næste salme.
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar