Tænk jer! Han kunne slet ikke styre sin vrede. Den ellers så stille mand. Nå ja, han har da sine meninger og kan godt skælde de folk ud, som han er uenige med. Men voldelig, har vi da aldrig tænkt, at han var.
I skulle have set. Sådan nærmest ud af intet gik han total amok og raserede hele markedet. Ja, han jagede alle de handlende væk.
Det var rent kaos. Boder væltede, duerne fløj, lammene løb og mønter strøg hen over jorden.
I dag ville vi nok tilkalde politiet. Sådan en voldsparat type kan vi da ikke have gående frit rundt.
Så kan det måske være nemmere at forholde sig til de utilpassede unge eller andre, hvor man ret naturligt går lidt udenom og ikke bliver videre overrasket over, at noget bliver væltet eller en bil bliver ridset.
I dagens fortælling er det Jesus, som går amok. Så ganske uventet, når vi ellers hører om ham. Han taler om kærlighed og medmenneskelighed, ja selv en svindler af en tolder går han på besøg os.
Men jo, temperament har han også. Kærligheden er ikke uden passion. Oftest går det ud over de magtfulde, som tryner de svage, eller dem, der med indsigt i de hellige skrifter burde vide bedre end at udskamme andre.
Det rusker lidt i os i denne tid. Og det er ikke kun vejret med storm og regn og naturbrænd og oversvømmelser og nu et nyt jordskælv.
Både sidste søndag og i dag bliver vi vel lidt rystet af de fra gammel tid valgte bibeltekster.
Sidste søndag var ’det glædelige budskab’, som evangelium jo betyder, en ganske umoralsk lignelse om at svindle med andres midler – og det skulle være et forbillede for os.
I dag skal vi finde ’det glædelige’ i Jesus’ vredeshandling.
Godt, at vi snart skal høre om tolderens ydmyghed, om helbredelser og om, at vi skal være ubekymrede som fuglen og liljen på marken. Og heldigvis har vi ikke glemt hyrdens omsorg for det bortkomne får.
I dag må vi så spørge, hvad det netop her er, som tænder kærlighedens vrede så meget, at Jesus handler fysisk. Hvorfor?
Det må handle om, at Jesus oplevede de handlende som nogle, der vanhelligede hans forståelse af Gud.
Og ja, det kan næsten lyde lidt som, når folkemængder i Mellemøsten brænder flag og ambassader af.
Personligt ville jeg nemmere kunne have forstået Jesus, hvis han havde jaget folkene væk den dag, de kom med en kvinde for at stene hende. Der, hvor han dog sagde de både befriende og anklagende ord: den, der aldrig har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.
Men ja, vi må prøve at gå på jagt efter det glædelige, og skal nok læse teksten i lyset af datidens virkelighed.
Jeg tænker ofte, at vores fri og lige adgang til Gud er det naturlige – som en del af skabelsesordningen.
Men, sådan var det ikke på Jesus’ tid, og sådan er det faktisk heller ikke i dag – end ikke i alle kirkers kristendomsforståelse.
Så dagens kamp er ikke vundet. Og det overrasker mig altid lidt.
Lidt på samme måde har jeg det med vores demokrati, de menneskelige rettigheder og det principielle ligeværd. Noget, der for mig ikke kan andet end være skabelsens naturlighed.
Der overraskes jeg også igen og igen, når jeg hører, at kun ca. 6 % af verdens befolkning lever under disse vilkår.
Så den kamp er heller ikke vundet.
Situationen omkring Jesus’ voldsomme handling er adgangen til helligdommen – og dermed til Gud.
For at nærme sig Gud, skulle man være ren. Og opgaven i Guds nærvær var tilbedelse ved at bringe et offer.
De handlende tilbød rene offerdyr og de rigtige mønter uden billeder af en kejser.
Som udgangspunkt kan man tænke, at de handlende tilbød deres hjælp.
Måske blev der også handlet med andet, og måske kan priserne også sat ret højt.
Jesus’ opgør var dog ikke mod evt. svindlere, når han kalder det en røverhule. Nej, det er mod systemet – at der ikke var fri adgang.
Tager vi Jesus’ handling i forhold til, hvad der til tider sker i Mellemøsten. Så er det meget forskelligt, hvad der er på spil – heldigvis for os.
Som jeg forstår, er massernes protester og kamp et forsvar for ’guds’ ære og hellighed.
For Jesus var det en kamp mod de forhindringer, som mennesker kan sætte op som barrierer for andres adgang og forhold til Gud.
En anden side af dagens tekst er, at Jesus taler om fred.
Måske hænger fred og voldsparathed ikke sammen – selvom vi nok alle må erkende, at en kamp også kan være nødvendig for at bevare freden.
Dagens Jesus-vold er dog ikke så alvorlig igen – nogle væltede borde, måske nogle skrammer og løsslupne dyr. Men ingen afbrænding og ingen dræbte.
Vores tanke om fred kan godt blive meget idealistisk – ja, måske næsten ’ren hygge’.
Men fred er ikke det samme som fravær af følelser som gråd og vrede og ej heller fravær af handlinger.
Fred er også, når vi forliger os med, at tro ligesom kærlighed rummer voldsomme følelser.
Fred er, at vi kan tage til genmæle mod barrikader, der ligesom boderne i Jerusalems tempel hindres dem frie adgang til Gud
Og med det vel adgang til frihed
Måske adgang til demokrati
Og med sikkerhed, adgang til hinanden
Med Gud og gudsforståelsen er der noget på spil, hvis vi giver den magt.
Også jeg tror, at er Gud stor – og det betyder, at livet er vigtigt, at evangeliet er stærkt og, at vi som Guds søn ikke kan forholde sig passivt og ligeglad, når andre sætter skæl eller laver forhindringer.
Og vi må vel erkende, at også en fysisk markering kan være nødvendig – selvom ord oftest er stærkest.
Amen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar