Den første læsning handler om kærlighed, som vi jo i årets løb har snakket en del om. Ikke mindst i forbindelse med vores projekt med kunstmaleren om billedet (kan ses ovre i huset, hvor poserne er og) hvor et lille billede er lagt i jeres poser.
Det er absolut vigtigt at tale om den Guds kærlighed, som er uden fordømmelse. Et godt grundlag at leve sit liv på, når det ikke helt bliver perfekt – for det gør livet jo for ingen. Eller måske er det lige præcis perfekt, som livet nu er liv. Sandheden er jo, at vi ikke helt lever så godt, som vi ønsker – for, jeg tror, at alle ønsker at gøre sit bedste og, at vi har en forventning til sig selv. (Andres forventninger er ikke så vigtige 😊)
For at få en anden vinkel, valgte jeg som evangelium en lignelse, vi vist ikke fik brugt så megen tid på, som den fortjener.
Lignelsen om samaritaneren kan vi godt se som en vejledning for os om kærlighed - om næstekærlighed. Den kærlighed, som ikke er en følelse – for, det er kærlighed jo egentlig ikke. Men den kærlighed, som sker i handling og i synet på ethvert andet menneske og, som udfolder sig bl.a. ved at hjælp.
Men lignelsen kan vel også tolkes.
Når vi ikke hjælper, så kan det skyldes, at vi ikke har tid eller, at vi bare har noget vigtigere for – som de to, der gik forbi.
Det kan også skyldes, at den anden ikke har fortjent det. Og ja, det kan der være mange – og gode - grunde til.
Oftest – vil jeg påstå – handler vores hjælpe om, hvem jeg gerne vil være samt, at den anden har brug for hjælpen.
En anden vinkel kunne være, at den anden ses som en konkurrent til os i livet – og, at vi giver os selv en forlomme ved ikke at hjælpe.
Det er nok lidt en kreativ tolket – men dog interessant i vores liv.
Vi måler os ofte og på mange måder med andre. Og det er ikke kun på de sociale medier selvom, det får en god del af skylden.
Vi er vist altid på en eller anden måde i konkurrence med andre.
Sådan kan vi se på karakterer i skolen.
Sådan kan vi se det mht. at få det helt rigtige arbejde – eller hus – eller kæreste – eller løn – eller… Ja, mon ikke I selv kan føje til.
Ind i denne kamp kan vi godt tænke, at vi skal klare os selv. Men, sådan er livet jo ikke.
Jeg læste et sted, at ethvert menneske, du møder udenfor sportsarenaen, ikke er en konkurrent men en livsgave.
Den vil jeg gerne dele: Ethvert menneske, du møder udenfor sportsarenaen, er ikke en konkurrent men en livsgave.
Ingen af os bliver noget særligt uden et samarbejde med andre – uden, at nogen hjælper os med at lære eller at udforske og udveksle ideer.
Sådan heller ikke de ellers så kendte enere som Picasso, Platon, Elon Musk, Taylor Swift, Mads Mikkelsen, Mathias Gissel eller Jonas Vingegaard.
Alle har de haft brug for at lære, øve sig og have et samspil.
Så, vel end ikke i sport er de andre kun konkurrenter. I, der spiller håndbold, ved det. Ja, selv Vingegaard kunne ikke spurte fra alle op da bjerget, hvis ikke holdet hjalp ham det meste af vejen.
Helt ikonisk er for mig, hvor han og Tadej Pogačar er alene i front. Pogačar styrter, og Jonas venter. Smukt - vel nærmest som samaritaneren i lignelsen.
Men vel også i en vis realitet. De to ville nemmere kunne holde andre på afstand, når de fulgtes end, at den ene kørte solo både op og ned.
Sådan tænker jeg også, når jeg ser 1500 meter løb, hvor der er brug for en, som vil sætte tempo og dermed måske bruge sig selv op.
Kun få kan trække hele løbet og stadig komme først over stregen.
Vi kan i livet ikke leve et liv uden andre.
Om det så gælder, at ethvert menneske er en livsgave, bliver måske for meget. Nogle kan bare godt være for svære at dele livet med. Men, som udgangspunkt i mødet med et andet menneske er det en god indstilling.
Med det, vil jeg vende lidt tilbage til ”Kærlighed uden fordømmelse”. For, det hænger sammen.
At være åben for andre kan også give os en kæmpe gave. Da den anden kan indeholde så meget mere end, hvad vi først ser og tænker.
Til i dag har jeg fundet et symbolsk billede – en skvalderkål blad.
Og kun et blad, så planten som ukrudt ikke bliver spredt – hvis altså, der skulle være en have uden. For, om noget, så er skvalderkål meget livskraftig og ikke særligt elsket af haveejere.
Selv har jeg kæmpet på mange måder kun med et vist held at holde den i ave. Men, måske skal jeg finde et sted, hvor de kan udfolde sig – altså indtil, de gør klar til at sende frø rundt. Sandheden er jo, at skvalderkålen – skal man tro Søren Ryge - sammen med mælkebøtter en af de bedste planter for insekter og blandt biernes foretrukne.
Og så kom den til landet som en lægeplante, og må formodes at være sund.
Disse godt egenskaber ændrer dog ikke ved, at den nemt kommer til at fylde for meget – som også mennesker kan.
I haven kan skvalderkålen brede sig med sine lange underjordiske stængler, og den kan nærmest overleve alt. Så med den i et område, bliver det udfordrende for andre planter. Ja, måske helt udkonkurrerer den alt andet.
Og nej, sådan skal det helst selv ikke være – hverken i haven eller blandt mennesker - uanset, hvor meget godt vi rummer.
Altså, må vi ikke lade nogen fylde, så vi selv eller andre svinder hen. Det kan også være, at vi selv skal huske at begrænse os selv.
At leve sammen handler om netop at leve SAMMEN til fælles glæde og udfoldelse.
Her vil jeg dog på ingen måde tænke, at nogle af jer tromler andre. Fylder, måske, for sådan kan ens udfordringer godt udfolde sig – men ikke uden rummelighed.
Vigtigt for mig – som jeg håber, at konfirmanderne også har hørt ved undervisningen – er, at ethvert menneske er noget værd. Ingen er værdiløse, og ingen er uden fejl.
Desuden har alle sine gode sider, sine gode evner og sine udfordringer. Og alle tre dele er vigtigt både at kende, at rumme og at lade blive en værdifuld del af livet.
Vi skal leve og elske, lykkes og fejle, have tillid og tro men også tvivle og stille kritiske spørgsmål – måske særligt i forhold til det med Gud. Ligesom vi må være skeptiske, når nogle fortæller, at alt er muligt for os - for jer.
Tvivl og svaghed er stærke elementer i et menneskeliv ligesom, at lære af sine fejl.
Men mest, håber jeg, at I kaster jer ud i livet fuld af mod, med mange ambitioner og den gode vilje – som andres livsgave.
Amen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar