En mønts værdi - 23. søndag efter trinitatis

I dag vil jeg tale om en mønt.
Og, hvis nogle nu undrende tænker: en hvad?
Så er en mønt sådan en rund ting af metal, som kan bruges til at betale med i stedet for MobilePay og dankort.

Jeg kunne også overveje at tale om skat, når det jo i denne uge har fyldt en del – både i regeringens forslag og faktisk også i dagens lignelse. Jesus taler dog ikke om skattelettelser.

Jeg kunne også tale om, at Jesus med udtalelsen melder, at vi skal betale skat – ja, at vi måske skal give al vores økonomi til staten, som jo i princippet låner sine værdier – eller værdimåleenhed ud til os.
En sådan vinkel kunne blive til noget om de økonomiske dispositioner – både i forhold til sundhed og omsorg i velfærdssamfundet.

Her ind i kan høres Paulus’ vejledning til at respekterer myndigheder – om det er diktaturer eller demokratier. Hvor det vigtige så er, at skatten betales til den fælles ordning, der kan bringe både retfærdighed, orden og fred. Og, at staten skal være til gode for de gode – kun dem, der gør ondt, skal frygte staten.

Dét, tror jeg dog, vil være en overfortolkning – selvom, de første menigheder faktisk var total økonomiske kollektive fællesskaber.

Så jeg vil altså helt konkret nøjes med at tage mønten.
Hvad er en mønt?

Før i tiden havde mønten vist sin værdi i metallets værdi. Men sådan er det slet ikke i dag. For os er det nok mere et symbol, som vi alle er blevet enige om at anerkende.

Mønten for os er det værd, som der står på den. Vores mønter er bestemt af staten – både udseende og værdi. Og, så går vi med det som en sandhed.
Sådan er det for de fleste mønter – at en stat eller en sammenslutning som eurolande giver både mønter og værdsættelse.

På verdensplan kan værdierne godt svinge alt efter, hvordan troværdigheden er til den, der udgiver mønten. Jeg skal ikke uddybe.
Men vigtigt i min tanke om mønten er, at den har sin værdi fra den, der har sendt den ud i samfundet.

Det næste er, at mønten også har et mærke, som peger på udgiveren. Vores er præget med en krone eller dronningens billede.
Med lidt god vilje, kan man sige, at mønten er skabt i sin skabers billede.

Og så har nogle nok opdaget, hvor jeg vil hen.

Jesus taler nemlig ikke kun om, at man skal give kejseren, hvad kejserens er.
Han bruger det som anledning til også at sige: Giv Gud, hvad Guds er.

Så, hvad har Gud skabt i sit billede og værdsat?
Det er selvfølgelig os mennesker.

I skabelsesberetningen fortæller der, at alt i verdenen er villet og skabt af Gud. Kærlighedshymnen med de syv dage har en særlig gentagelse: Gud sagde: Lad os skabe - det skete, og Gud så, at det var godt.
Med disse ord er der lagt en værdi ind i alt det skabte, som rent videnskabeligt godt kan betragtes som en række af tilfældigheder og en udvikling, hvor den stærkeste overlever.

I hymnen er der så en tilføjelse, da Gud beslutter sig for at skabe mennesket. Dér siges ikke kun ”lad os skabe mennesket” men, ”lad os skabe mennesket i vort billede” – og endda i denne første skabelsesmyte, som et par; en mand og en kvinde - sådan fuldt ud ligeværdig på alle måder.

Med denne gamle fortælling er der for mig en fin parallel mellem os mennesker og så en mønt. Og sådan hører jeg, at Jesus i dag præsenterer det; Vi er Guds, som mønten er kejserens.
Og med det kunne vi også sige; Livet er Guds, som mønten er kejserens – og begge dele får vi lov at bruge. Kun er det godt at huske hvad, der kommer hvorfra.

Med tanken om os som skabt i Guds billede parallelt til mønten, så bærer vi ikke kun Guds billede. Nej, så får vi også vores værdi givet af Gud.

For det første, betyder det, at vi ikke selv skal skabe os vores værdi. Vi er noget, fordi vi er.

Dét kunne være godt altid at holde fast ved og minde både os selv og andre om, når vi ellers i livet oplever at skulle præstere og gøre os relevante.
Helt nøgternt er mønten lige meget værd, om den får 12 og bliver professor eller læge, eller om den ender på gaden som hjemløs.

Sådan er jeg og du også altid af fuldstændig samme guddommelig værdi uanset, hvad livet bliver. Hvor det naturligvis ikke er lige meget for livskvaliteten hvordan, ens liv bliver.

Det næste, som kunne være udfordringen i sammenligningen mellem os og mønter. Det kunne komme af, at der er mange forskellige mønter.
Altså ikke lige det, at mønter er forskellige. For, vi er vel også alle forskellige.
Men, at mønterne har forskellig værdi. For, hvem er så 50-øren, og hvem er 20’eren?

Nogle har gennem tiden set efter kulør, social status, fysisk eller mentale begrænsninger, seksualitet og religion. Hvor vi i dag – de fleste af os, det meste af tiden - godt ved, at dér er vi ens.
Kun har jeg aldrig fundet uendelighedstegnet. For, vi må have en uendelig stor værdi i Guds øjne – og dermed også i egne og andres øjne.

Her kunne det så være smukt at standse.
Men, efter skabelsesberetningen fortælles også om død, ødelæggelse og ondskab.
For, virkeligheden er ikke ideel ligesom, at ligeværdighed, medmenneskelighed og menneskerettigheder nok mest er i teorien.

Konflikter findes, mennesker står altid i en magtforhold, og ser lidt forskelligt på fakta.

Det betyder dog noget, hvis vi i teorien anerkender alles ligeværd. Altså, at det ikke kun er os, der er Guds – og derfor ikke skal underlægges andre. Men, at det gælder alle.

                                                                 Amen.